Hvordan designer du den perfekte produktside?
En kunde gav
mig for noget tid siden en udfordring: Find ud af, hvordan man
designer den perfekte produktside til en webshop!
Sådan en udfordring tager jeg gerne imod, så jeg har været igang med at researche hvad der findes af statistikker, tests og artikler om emnet. For der må da være nogen derude, der har researchet den nok vigtigste side i en netbutik til bunds.
Denne artikel kommer ikke med nogen svar. Men er nærmere en opsummering af de bedste ressourcer jeg er faldet over derude. Forhåbentligt kommer der en opfølgning, når vi har fået designet kundens nye produktside.
Gode artikler om produktsider
Der findes masser af blogs derude, der skriver posts med "du skal have gode tekster, gode billeder, call-to-actions" osv. osv. Men hvad jeg er ude efter er rå data, hårde facts og unikke undersøgelser. Så du finder kun indhold af unik, høj kvalitet på denne liste.
- The Top 500 Internet Retailers list
Man skulle jo tro at alle de største, amerikanske shops har fundet formlen for den perfekte produktside. Så første stop i min søgen var naturligvis lige at gå listen igennem over alle de store.
Men jeg skal ærligt indrømme at jeg blev dybt skuffet. Hold op, hvor er der mange dårlige shops imellem de allerstørste. Alligevel er listen god til at hente lidt inspiration fra.
- How Top Retailers Show Product Images
Gode billeder i høj kvalitet er et absolut must på en god produktside. Jeg faldt over denne artikel, der gennemgår hvordan flere af de større shops har løst denne opgave.
- What People See Before they Buy: Design guidelines
with eye tracking data
En god gennemgang af hvad folk finder vigtigt på en produktside, bakket op af data fra en eye tracking undersøgelse.
- User Expectations for the Location of Common
Ecommerce Objects
Ikke nødvendigvis om produktsider, men denne gamle klassiker fortjener at blive nævnt og læst alligevel.
Artiklen er baseret på en stor undersøgelse, om hvor brugerne forventer at finde de forskellige elementer (indkøbskurv, navigation, søgeformular osv.) i en webshop.
- Framework for a Good Product Page
Hvis du kun skal læse én artikel, så er det denne her!
Den giver et godt eksempel på, hvordan layoutet på en god produktside skal struktureres. Og kigger du Top 500 Etailors listen igennem, vil du se at mange følger denne skabelon.
- 35 Excellent Ecommerce User Interface
Designs
God kilde at hente inspiration fra. Især fordi de har min ynglingsshop, Mouse to Minx , på listen :-)
- How to Improve a Product Page - Interview with
Bryan Eisenberg
Bryan Eisenberg er kongen inden for konverteringsoptimering, og ekstremt dygtig til at formidle dette emne. Her er et interview med ham i to dele, der indeholder et par gode "aha!" tips.
Husk også at se del 2.
- E-commerce SEO: Making Product Pages into Great
Content
God SEO-orienteret video om at designe en god produktside.
- Head to Head: Product Page Design from Top Online
Retailers
Denne artikel bringer ikke rigtigt noget nyt, men giver en god oversigt over produktsiden hos nogle af de største.
Det var så lige en bunke af de mest unikke, facts baserede, godt understøttede og researchede, inspirerende artikler, jeg er faldet over om emnet.
Har du andre gode, unikke artikler om produktsider? Var der nogle af de ovennævnte du fandt yderst interessante? Så læg endelig en kommentar herunder.
Forhåbentligt kommer der engang i fremtiden en opfølgning til denne artikel med hvordan redesignet af min kundes produktside er forløbet.
| Kunne du lide denne blog post? Så giv mig mægtigt gerne en +1, så jeg ved at jeg skal skrive mere af denne slags. Eller læg en kommentar herunder, så jeg ved om det jeg skriver er godt / skidt. |
Interessant og gode links - dem dyrker jeg fortsat :-)
Synes blot lige at jeg vil nævne at design er to ting: Det rent visuelle og det rent strukturmæssige. Det ved du uden tvivl, men ikke alle tænker sådan.
Det strukturmæssige læner sig op af konventioner, good practise osv i den dur, mens det visuelle er det rent grafiske.
Specielt i forhold til det grafiske, så mener jeg at det er afgørende at man ikke lader sin webdesigner tage styringen "fordi han ved bedst". Han kan bare noget med Photoshop og vil gerne udfordres - og alle vil gerne have et pænt design, men det er ikke nødvendigvis det bedste.
Så sent som idag har jeg bedt et webdesigner bureau om at lave et grafisk design, der faktisk er grimmere end det superpæne og polerede design de havde kommet med og som helt sikkert var "professionelt". Hvorfor gjorde jeg det? Fordi at det polerede design ikke passede ind i konteksten (sammenhængen) og derfor ikke signalerede det det skulle.
Ville blot lige nævne det, fordi det i min verden også hører med til at designe perfekte (produkt)sider.
Steen
Jeg er i gang med at designe en ny butik og huskede din gennemgang her.
Jeg kan se, at "How Top Retailers..." og "What People See..." linker til samme side.
Det du indtaster som navn, e-mail og website vil desuden blive gemt i en cookie i din browser, så det er nemmere for dig næste gang du vil skrive en kommentar. Det er desværre ikke muligt at frabede sig dette.




