Maj
05
2009

Podcast med eVærksætteren Lea Skov Lindbæk

Lea Skov Lindbæk Ib Potter, som tidligere har interviewet undertegnede, har lavet et super-interview igen.

Denne gang kan han præsentere et 45 minutters langt interview med Lea Skov Lindbæk, stifter af den kendte webshop Aura4Laura samt forfatter til bogen e-Værksætteren.

Her er, hvad jeg selv fandt inspirerende i interviewet:

  • Super tips omkring valg af platform/leverandør.
     
    Har du "teknologi-angst", så sørg for at vælge en stor leverandør, der konstant udvikler på en standard platform. Så får du fremtidige "opgraderinger" gratis, uden selv at skulle tænke over det.
     
    Men har du mod på det, så kommer du længst med en egenudviklet platform. Her vil jeg dog kraftigt rådgive dig til at alliere dig med en 3. part til at lave en uafhængig leverandørvurdering.
      
  • Hun pointerer, at Google Analytics og Adwords salgssporing er noget af det allermest basale i at drive en webshop intelligent. Uden dem kan man lige så godt "smide sine penge ud på gaden".
     
  • SEO er mindst lige så vigtigt som Adwords. Og så er det "gratis"!
  • Ud over de 3 vigtigste markedsføringskanaler, SEO, PPC og nyhedsbreve, nævner hun også hvordan hun bruger Affiliate Marketing som en af sine vigtige kanaler. Spændende.
     
  • "Markedsføring, der ikke kan måles, vil jeg ikke bruge penge på."

    Sådan Lea! Håber det er OK, at den sætning fremover vil indgå i mit citat-arsenal :-)
     
  • Hendes erfaringer med "Sociale medier", så som Facebook o.lign.
     
  • Hun har ikke noget "hemmeligt trick" til at opnå success.
    Der er kun én vej: Hårdt arbejde!

Desuden nævner hun at hun snart er på vej med en redesignet shop.

Den glæder jeg mig personligt meget til at se, for selvom hun har gjort det ufatteligt godt, og har imponerende godt styr på hvad hun laver, så synes jeg der i hendes nuværende shop er en del lavt-hængende frugter, der helt sikkert kunne skabe målbare resultater for hende på kort tid.

Jeg kan varmt anbefale dig at lytte til interviewet med Lea. Hun har 100% styr på hvordan man laver god nethandel, og er meget inspirerende at høre på.

Kunne du lide denne blog post?
 
Så giv mig mægtigt gerne en +1, så jeg ved at jeg skal skrive mere af denne slags. Eller læg en kommentar herunder, så jeg ved om det jeg skriver er godt / skidt.
6 kommentarer
 Ja, jeg vil give dig ret i at det var en meget spændende podcast at lytte til. Det er fedt at høre hvordan man kan angribe det hele fra en lidt mere ikke-nørdet tilgangsvinkel - selvom hun dog lyder til at have rimelig godt styr på hele teknologien bag ved kodning af webshops.

Hvad er det for nogle lavthængende frugter som du synes hendes nuværende side har?
Jacob W , den 6. maj 2009 14:26:53
.
 @JacobW: Hvis vi skal tage et par hurtige, sådan rent brainstorming-style:

- 11% af alle danskere bruger Firefox (kilde: FDIM), hendes shop vælter i FF.

- Der er ikke ensartet brug af marginer og padding imellem designelementer, hvilket ødelægger det æstetiske udtryk / får det til at se rodet ud.

- Farverne i den benyttede palette er meget ens. Der kan med fordel bruges en accent-farve eller to til at fremhæve de vigtigste ting, evt. til de vigtigste call-to-actions.

- Skrifttypen er for lille. 20% af alle over 30 år har synsproblemer, og vil finde det anstrengende at læse en så lille skrift. Især på forsiden er det helt umuligt med de lange linier, som gør det svært for øjet at "skifte linie".

- Jeg ville HELT sikkert smække et flot miljø-billede med Lea på forsiden. Intet sælger bedre, end at blive mødt første gang af et venligt, smilende ansigt.

Er det godt nok? :-)

Overordnet set er det ikk' så ringe endda, sagt på Jysk. Men jeg synes der er mange små irriterende detaljer, og mange bække små...
(se min artikel om "God nethandel handler om Troværdighed" og den om "Hvorfor godt design er pokkers vigtigt").
Søren Sprogø , den 6. maj 2009 15:41:42
.
 Det er bedre end godt :)

Det er altid spændende at høre hvilke ting du mener bør ændres, da det slet ikke er ting som jeg kan få øje på, men som sikkert vil have en god effekt, hvis det hele blev tweaket lidt.

De ting som jeg umiddelbart troede du ville være kritisk overfor var også at hele forsiden udelukkende bliver brugt som én stor menu med inddeling af produkter. Jeg siger ikke det er dårligt, men mange webshops bruger også forsiden til at fremhæve aktuelle tilbud eller bestsellers. Ved dog ikke hvad der virker bedst, men det er jo det man har A/B-tests til :)

Derudover synes jeg også det er "underligt" at menuen bruger præcis samme font, størrelse og skriftfarve som brødteksten på siden. Der kunne måske godt være en lidt mere tydeligt adskillelse mellem menu og brødtekst.

Derudover synes jeg også at en sætning som "Du er her: Home" (øverst til venstre) lugter langt væk af en standard-løsning som er tilpasset, hvor man bare lige har glemt at ændre "home" til det noget mere danske udtryk: "forsiden" :)

Du plejer også at slå hårdt ned på hvis man bruger forskellige fonte rundt omkring på siden, og der må adresse-linjens font nederst på siden vel også stå for skud? :)

Derudover synes jeg at det virker rigtig godt med testimonials og top10 på de enkelte sider som f.eks. her:
http://www.aura4laura.dk/til_hende.aspx
Det skal nok give nogle konverteringer :)
Jacob W , den 6. maj 2009 16:46:09
.
 @JacobW: Yikes, nogen er begyndt at huske hvad jeg tidligere har nævnt... Tænkte jeg ville prøve at nævne nogle nye ting denne gang :-)

Som nævnt, så var det bare lige 5 ting jeg hurtigt spottede. Der er selvfølgelig meget andet, men en 100% gennemgang er normalt noget jeg tager betaling for.
Søren Sprogø , den 6. maj 2009 17:29:47
.
 Hehe ja, man skal passe på med hvad man siger på nettet - hvis det ikke kan huskes så kan det findes frem igen via google :)
Jacob W , den 6. maj 2009 18:47:55
.
 Update: Rygtet siger, at Lea har solgt sin shop og fået stilling som online chef hos Søndagsavisen. Hvorfor vides ikke helt nøjagtigt.

Så den redesignede shop, som jeg personligt så frem til at se, kommer nok ikke online. Ærgeligt.
Søren Sprogø , den 9. september 2009 23:31:53
.
Læg en kommentar
.
Navn
E-mail
Website
To plus syv?
Kommentar
Bemærk: Dit website link i kommentarer har NOFOLLOW. Det betyder det ikke har nogen SEO-mæssig værdi, så du kan lige så godt angive dit rigtige navn og et relevant link. Kommentarer, der bryder med dette, vil blive slettet øjeblikkeligt.
 
Det du indtaster som navn, e-mail og website vil desuden blive gemt i en cookie i din browser, så det er nemmere for dig næste gang du vil skrive en kommentar. Det er desværre ikke muligt at frabede sig dette.
 
Om mig
Jeg er en pragmatisk midtjyde med mere end 20 års erfaring i IT-branchen, de sidste 10 med alt inden for eCommerce.
Se hvad jeg kan gøre for dig
Eller se min referenceliste
 
Nyhedsbrev
Få besked per mail, når der er nye posts her på bloggen
 
Tilmeld nyhedsbrev
 
Få det som RSS feed     RSS feed
Få også kommentarer, sitemap
Kategorier
 
Søg
Jeg anbefaler
Rapporten over alle rapporter anno 2012, vinder af SEMaward 2012
 
Rapporten over alle rapporter anno 2012, vinder af SEMaward 2012
 
GA tricks: Skaffer mine kampagner nye eller gamle kunder? vinder af SEMaward 2011
 
Google Analytics rapporten over alle rapporter, vinder af SEMaward 2010
Afdeling 18 Søren Sprogø E-commerce Guru work Grønnegade 3, st. tv. 8600 Silkeborg Danmark work 26727404 56.165787 9.537120 Søren Sprogø Cookies