Gider jeg læse det her nyhedsbrev?
Jeg har før fablet om, at nyhedsbreve er det rene guld. Første skridt på vejen er dog, at overtale modtagere til at åbne dine nyhedsbreve. Her tester folk ofte forskellige versioner af emne-linien, og arbejder med at finde det perfekte format.
Men der findes også et andet vigtigt, overset punkt på vejen til at overtale folk til at åbne dit nyhedsbrev!
Preview vinduet er uden grafik
I de fleste desktop-baserede e-mail klienter i dag, findes der et såkaldt preview vindue. Det gælder både alle versioner af Outlook, men også mange web-baserede klienter.
Og fordi det optager en kæmpe del af skærmområdet, så får det enormt meget opmærksomhed når modtageren helt intuitivt skal vurdere, om det er noget hun gidder bruge tid på eller ej.
Den store udfordring med preview området er så, at det som standard ikke viser billeder! Så har du testet hvordan dit nyhedsbrev ser ud, hvis al grafikken ikke bliver loadet?
Et eksempel: Vil du bruge tid på det her nyhedsbrev? Synes du at budskabet måske kan være så relevant, at det fortjener at du downloader grafikken?
Har jeg problemer med at læse det nyhedsbrev? Det må så blive et "ja", der er jo ikke andet end røde krydser i det.
Og hvad med denne her?
Julehilsener er da meget fine, men hvorfor skulle jeg bruge tid
og kræfter på at loade det? Hvad er relevansen?
Faktisk synes jeg den står og råber og skriger på, at jeg klikker
på det nederste "klik her"-link...
Previewet kan også have problemer med at kæmpe om opmærksomheden, især i f.eks. Gmail. Kan du i nedenstående eksempel hurtigt vurdere, om budskabet er relevant for dig?
Godt nok står emnelinien med store bogstaver. Men det er midt imellem andre elementer på siden, der står og råber på opmærksomhed. Prøv f.eks. at lave squint-testen på den.
Ikke godt. Men hvad kan man så gøre ved det?
Alt-tekst på din grafik
Hvis du absolut insisterer på, at have grafisk tunge nyhedsbreve, så sørg for at få placeret dit budskab i alt-attributten på din kampagnegrafik, og dit navn i grafikken for dit logo.
For vises grafikken ikke, så vil denne tekst som regel blive vist istedet for i de fleste klienter.
Bon'a Parte plejer at lave nogle ekstremt flotte og meget grafiske tunge nyhedsbreve. Men prøv at se hvordan disse ser ud, hvis grafikken ikke bliver loadet (hvilket den jo ikke gør som standard):
Og sådan ser det ud med grafikken loadet:
Bon'a Parte er virkeligt ved at have styr på designet af deres nyhedsbreve! Også på tide, de har jo lavet nethandel i snart 100 år.
Dit budskab som klar tekst
Et andet trick er, at have sit budskab i klar tekst, så højt oppe som muligt.
Det eneste House of Kids her mangler er, lige at få smidt en alt-tekst ind på deres logo (det øverste, røde kryds) med deres firmanavn. Ellers er den lige i vinkel, der er vist ingen tvivl om, hvad det nyhedsbrev går ud på.
Kom i sving
At udsende nyhedsbreve er ikke det samme som at sende en simpel mail! Så snart man begynde at grave lidt i emnet render man ind i emner så som spam filtre, white listing, client testing, A/B split tests, subject line tests, HTML problemer osv. osv. osv. Det kan virkeligt blive komplekst.
Men til gengæld, så er der altså enormt meget at hente! Hvilket du naturligvis godt er klar over, hvis du har styr på din e-mail tracking.
Har du bare 100 modtagere, vil jeg påstå at det kan betale sig at arbejde med det. Omend ikke for andet, så for at have 100% styr på det, når du begynder at have en pæn stak modtagere.
Og trænger dine nyhedsbreve til et review, så er du naturligvis mere end velkommen til at tage fat i mig :-)