Sep.
09
2011

Årets Event 2011, skynd dig!

Så er der åbnet for tilmelding til årets event, Digital Markedsføring 2011 i Holstebro den 15. november 2011. Hvis det har interesse skal du skynde dig med tilmelding, for billetterne bliver revet væk!

Hvad kan man opleve?

Digital Markedsføring 2011 er propfyldt med interessante emner, så mange at det er helt umuligt at vælge.

Jeg skal heldigvis ikke tale i år, så jeg har rig mulighed for bare at sidde og suge til mig. Her er hvad jeg har valgt:

  1. The Dark Side of Online Marketing, med Søren Riisager.
    Søren kommer med beskidte tricks inden for online markedsføring. Altid rart med lidt røverhistorier, og en gennemgang af hvad man skal passe lidt på med at gøre.
     
  2. Nyhedsmails, med Christina Klitsgaard.
    Nyhedsbreve plejer jeg at beskrive som "gratis penge". De koster praktisk taget intet at sende ud, og kan omsætte for mange tusinde kroner i din forretning. Så enhver inspiration til at skrive bedre nyhedsbreve er guld værd.
     
  3. Sælg mere gennem brugerorienteret design, med Flemming Klausen
    Jeg arbejder selv en del med emnet, så det er altid rart med en frisk vinkel på det. Og Flemming virker som en flink og talentfyldt fyr, så jeg glæder mig til at høre hvad han har at sige.

Det er hvad jeg selv har valg at bruge min tid på. Men der er også en par foredrag, som jeg er ked af at gå glip af:

  • Konverteringsoptimering med Morten Vadskær & Michael Aagard.
    Ved ikke helt om de skal betegnes som Fy & Bi eller Brødrene Bisp :-P
    De er begge enormt inspirerende at høre på, sammen kan det KUN blive godt!
     
  • Hold hovedet koldt i SEO med Thomas Rosenstand
    Jeg har kendt Thomas i en del år efterhånden, og selvom han i dag bor i Florida, så har en en dejlig nordjysk, praktisk tilgang til tingene. Han er altid værd at høre på.
     
  • Site Clinic
    En stribe af tilhørernes sites bliver brutalt dissekteret af et panel af eksperter. Altid lærerigt og underholdende!

Alle de andre foredrag er garanteret også gode. En ting er sikkert, det er svært at vælge!

I mine øjne er det den største event inden for online markedsføring i Danmark. Og prisen er latterlig lille, så det er ikke noget du bør gå glip af.

Skal du have lidt ekstra?

Kan du af underlige årsager ikke deltage, eller skal du have lidt ekstra?

Så er det den 10. oktober muligt at opleve undertegnede i 3 timer i Odense. e-Business Fyn hiver mig ind i 3 timer til at fortælle om, hvordan man finder ud af hvad der kan betale sig, og hvad der ikke kan. På ægte midtjyde-maner ;-)

--

Ses vi? Enten i Odense eller Holstebro?

 Jeg er glad for at du omtaler Digital Markedsføring 2011 så positivt.

Programmet i år synes jeg er helt fantastisk. Det er nogle rigtige gode oplægsholdere... og som noget nyt, så har vi to "nørde" spor.. det er lidt "frækt".

Og ja - det er billigt. Og det er udelukkende fordi der ikke skal være nogen der tjener penge på projektet.

Alle oplægsholderne - alle - holder oplæg uden at få penge for det. Det er stort. Jeg er dem dybt taknemmelige. Det er flot!

Så der er lagt op til en rigtig god dag - med masse af god karma.

Håber jo at se dig aftenen inden - også selv om du ikke skal holde oplæg i år.

Potter

Potter , den 9. september 2011 14:33:37
.
 Ja det er et rigtigt spændende program! Søren, vi har da valgt samme i spor 1 og 3. Men det var godtnok svære valg i år, da der er meget godt at komme efter. :-)
Du må sørge for at blive hevet en 3-timer til Nordjylland fremfor til Fyn næste gang - så stiller jeg op og noterer guldkorn i 3 timer ;-)
Christian Haugaard Brix , den 15. september 2011 11:47:23
.
 Linket "opleve undertegnede i 3 timer" virker ikke...
Peter Cardel Jørgensen , den 24. september 2011 13:24:59
.
 @Peter: Takker! De har åbenbart omdøbt siden, linket skulle nu virke igen!
Søren Sprogø , den 24. september 2011 17:09:52
.
 
Om mig
Jeg er en pragmatisk midtjyde med mere end 25 års erfaring i IT-branchen, de sidste 16 med alt inden for eCommerce.
Se hvad jeg kan gøre for dig
Eller se min referenceliste
 
Nyhedsbrev
Få besked per mail, når der er nye posts her på bloggen
 
Tilmeld nyhedsbrev
 
Samtidigt får du en mail med de bedste indlæg, så du ikke behøver at vente på guldkorn.
 
Få det som RSS feed     RSS feed
Få også kommentarer, sitemap
Kategorier
 
Søg
Rapporten over alle rapporter anno 2012, vinder af SEMaward 2012
 
Rapporten over alle rapporter anno 2012, vinder af SEMaward 2012
 
GA tricks: Skaffer mine kampagner nye eller gamle kunder? vinder af SEMaward 2011
 
Google Analytics rapporten over alle rapporter, vinder af SEMaward 2010
Afdeling 18 Søren Sprogø E-commerce Guru work Nyvangen 28 8600 Silkeborg Danmark work 26727404 56.165787 9.537120 Søren Sprogø Cookies