Boom i nethandel vil sænke gebyrer
Den eksplosive vækst i antallet af køb på nettet får nu PBS til at varsle endnu en nedsættelse af gebyrerne for brugen af dankort på internettet. Det skriver Børsen idag.
Pressechefen i PBS, Søren Winge, udtaler: "I takt med, at volumen stiger, kan vi imødese, at vi på et tidspunkt får mulighed for at sætte prisen ned - måske også før vores omkostninger er dokumenteret dækket".
I dag betaler man typisk et transaktionsgebyr på 1,45 kr. samt 0,1% af det beløb der handles for. Hvor meget og hvornår gebyret nedsættes vides dog endnu ikke.
Så en kærkommen nytårsgave til alle webshop ejerne!