Sep.
19
2015

Sådan tracker du nemt trafik fra dine #SoMe posts

Jeg har tidligere beskrevet, hvordan jeg poster til de sociale medier. Med fuld tracking på, så jeg ned i mindste detalje kan se effekten. En artikel, der oven i købet vandt en award.

Men alle de skridt med at tilføje campaign tagging, fyre linksene igennem en URL shortener, copy'n'paste i Notepad, er nok lige nørdet nok. Og ret besværligt i det daglige.

Derfor har jeg opfundet en knap i min browser. En knap, man bare skal klikke på, så tilføjer den automatisk alle de nødvendige parametre. Lige til at poste til Facebook.

JavaScript i browseren ved hjælp af Bookmarklets

Når man laver et bookmark i sin browser, så kan man faktisk taste alt muligt andet ind i den, i stedet for en web-adresse. For eksempel JavaScript, der gør det til en såkaldt "Bookmarklet". Med Bookmarklets kan du nemt tilfælde selv avanceret funktionalitet til din browser, der gør lige hvad du vil, ved et klik på en knap. Jeg har for eksempel en hel stribe, der "styler" rapporter i Google Analytics anderledes (fjerner nøgletal eller forkorter lange ord), der gør det nemt at tage et screenshot og sende til en partner, uden at man afslører for meget omkring sin forretning.

Men det er til en anden blog post :-)

Nedenstående Bookmarklet tager din nuværende URL og smider tracking parametre på, med en tidskode i kampagneparametren, så trackingen bliver unik. Og så bliver trafik til adressen proppet ned i helt sin egen "kasse" ovre i Analytics, så du kan måle på effekten.

Koden ser sådan her ud (du behøver ikke læse det hele, hvis du ikke er kodenørd):

javascript:(function moo() {
var utm = "utm_source=facebook&utm_medium=social&utm_campaign=XXX";
var d = new Date();
var url = document.location.href;
utm += (""+d.getFullYear()).slice(-2) + ("0"+(d.getMonth()+1)).slice(-2) + ("0"+(d.getDay()+1)).slice(-2) + ("0"+(d.getHours()+1)).slice(-2) + ("0"+(d.getMinutes()+1)).slice(-2);
if (document.location.href.indexOf('#')>-1 && !document.location.href.indexOf('?')>-1){ url = url.replace("#", "?"+utm+"#"); }
else if (document.location.href.indexOf('#')>-1 && document.location.href.indexOf('?')>-1){ url = url.replace("#", "&"+utm+"#"); }
else if (document.location.href.indexOf('?')>-1){ url += "&" + utm; }
else{ url += "?" + utm; }
document.location.href = url;
return false;})();

(Problemer med koden? Så hiv den fra Github)

En linie er dog vigtig, nemlig linien med "var utm". Her skal du skrive dine egne initialer i stedet for XXX. Hvis du vil have en knap til andre sociale medier end Facebook, så skal du bare tage en kopi af denne knap, og erstatte "source=facebook" til det pågældende medie. Således kan du have en nem browser-knap for hvert medie, du arbejder med.

Sådan her skal du helt konkret gøre, for at oprette knappen i din browser:

  1. Marker og kopier koden ovenfor.
  2. Paste den ind i en teksteditor, f.eks. Notepad/Notesblok, og skift XXX ud med dine initialer.
  3. Marker det hele i Notepad (tip: Ctrl+A) og kopier det igen.
  4. Hop over i din browser og lav et bookmark. Det er lige meget til hvad, vi skal ind og redigere i det senere. I Chrome gør man det ved at klikke på stjernen oppe i adresselinien.
  5. Placer bookmarket i din bookmark linie, så det er til at komme til.
  6. Højre-klik på bookmarket og vælg rediger.
  7. Omdøb bookmarket til noget nemt, der ikke fylder så meget. Jeg har bare kaldt min "FB". På den facon kan du nemt have plads til flere.
  8. Nu paster du så bare hele koden fra punkt 3 ind i stedet for adressen.

Gem det, og du har nu et bookmarklet. Mere skal der ikke til!

Og hvad skal det så bruges til?

Næste gang du skal poste noget på Facebook, så surfer du hen på den URL du gerne vil poste, og trykker på knappen. Du vil nu se, at din adresse får klistret ekstra parametre på, og du kan nu kopiere den og poste til Facebook. Med fuld tracking på!

Benytter du i det daglige min Rapporten-over-alle-Rapporter, så får du pludseligt et nemt overblik over performance på dine #SoMe posts. Du kan se, hvor mange besøgende din post driver ind, om de bouncer, om de konverterer og hvor stor en omsætning, posten genererer. Hvilket er en KÆMPE motivationsfaktor, pludseligt at kunne tracke, hvor mange kroner på bundlinien, dine sociale medier trækker!

Rapporten med social media tracking

"Rapporten-over-alle-Rapporter". Campaigns er navngivet initialer+yymmddhhmm.

Du kan nemt tilpasse denne bookmarklet til dine egne behov. For eksempel tager den jeg selv bruger hele URL'en og smidder den videre over i en URL shortener, så den bliver lidt pænere at kigge på.

Men DET ninja trick har jeg desværre tænkt mig at holde for mig selv ;-)

Kunne du lide denne blog post?
 
Så giv mig mægtigt gerne en +1, så jeg ved at jeg skal skrive mere af denne slags. Eller læg en kommentar herunder, så jeg ved om det jeg skriver er godt / skidt.
5 kommentarer
 Super tip. Mer'!
Jacob Rasmussen , den 21. september 2015 12:53:36
.
 Enig med Jacob Rasmussen. Virkelig en god og detaljeret guide - det skal implementeres med det samme!
Kristian , den 24. september 2015 18:59:07
.
 Super artikel!!!! virkelig brugbart
Jens Gravesen , den 5. oktober 2016 13:44:40
.
 Helt enig med de øvrige kommentatorer. Super fin artikel!
Andreas , den 22. november 2016 10:09:01
.
 Tak for at gøre mit arbejde en lille smule lettere, med denne gode guide!
Kasper , den 10. april 2017 12:26:29
.
Læg en kommentar
.
Navn
E-mail
Website
To plus syv?
Kommentar
Bemærk: Dit website link i kommentarer har NOFOLLOW. Det betyder det ikke har nogen SEO-mæssig værdi, så du kan lige så godt angive dit rigtige navn og et relevant link. Kommentarer, der bryder med dette, vil blive slettet øjeblikkeligt.
 
Det du indtaster som navn, e-mail og website vil desuden blive gemt i en cookie i din browser, så det er nemmere for dig næste gang du vil skrive en kommentar. Det er desværre ikke muligt at frabede sig dette.
 
Om mig
Jeg er en pragmatisk midtjyde med mere end 20 års erfaring i IT-branchen, de sidste 10 med alt inden for eCommerce.
Se hvad jeg kan gøre for dig
Eller se min referenceliste
 
Nyhedsbrev
Få besked per mail, når der er nye posts her på bloggen
 
Tilmeld nyhedsbrev
 
Samtidigt får du en mail med de bedste indlæg, så du ikke behøver at vente på guldkorn.
 
Få det som RSS feed     RSS feed
Få også kommentarer, sitemap
Kategorier
 
Søg
Jeg anbefaler
Rapporten over alle rapporter anno 2012, vinder af SEMaward 2012
 
Rapporten over alle rapporter anno 2012, vinder af SEMaward 2012
 
GA tricks: Skaffer mine kampagner nye eller gamle kunder? vinder af SEMaward 2011
 
Google Analytics rapporten over alle rapporter, vinder af SEMaward 2010
Afdeling 18 Søren Sprogø E-commerce Guru work Grønnegade 3, st. tv. 8600 Silkeborg Danmark work 26727404 56.165787 9.537120 Søren Sprogø Cookies