Jul.
13
2011

Må du have kryds i "Tilmeld nyhedsbrev"?

Jeg har tidligere haft en del diskussioner over, om man må have kryds fra starten af i "Tilmeld nyhedsbrev" eller ej. Og istedet for at starte diskussionen forfra hver gang, kommer her en blog post om hvad du må og hvad du ikke må ifølge lovgivningen.

Hvad snakker jeg helt nøjagtigt om?

Bare lige så der ikke er tvivl, så snakker jeg om den klassiske "Tilmeld nyhedsbrev" checkbox på adressesiden i checkout'et på en webshop.

Filabel, Tilmeld nyhedsbrev

Må der som udgangspunkt være kryds i denne? Eller skal kunden aktivt selv sætte kryds i den?

Hvorfor er det overhovedet vigtigt?

Jeg plejer at sige, at nyhedsbreve er "gratis penge". Når du først har styr på trackingen fra dine nyhedsbreve vil du opdage, at du på 1/2 - 2 timer kan skaffe en mærkbar stigning i din omsætning. Og når du har opdaget det, så vil du begynde at jagte nyhedsbrevstilmeldinger.

For hvem siger nej til gratis penge?

At have "Tilmeld nyhedsbrev" forudfyldt vil måske gøre nogle få kunder sure. Men det vil også få din modtagerdatabase og din bundlinie til at stige.

Men først en disclaimer

Beklager, men jeg bliver nød til at tage en hel bunke forhold. Jeg er ikke juridisk uddannet, eller modtaget træning eller rådgivning i markedsføringslovgivning. Alt det nedenstående er hvad jeg som normal person kan støve mig frem til via internettet. Jeg tager derfor intet ansvar for indholdet i denne artikel, hvis det nu skulle bringe dig i fedtefadet en dag.

Det var så det, håber du stadig hænger ved. Nu er det så du skal have kaffen klar.

Hvad siger loven om nyhedsbreve?

For at finde den relevante paragraf, skal vi ned til §6 i markedsføringsloven:

§6. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.
Markedsføringloven, §6 stk. 1

Meget kryptisk, men i det efterfølgende stk. 2 bliver det pludseligt spændende:

§6 Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en erhvervsdrivende, der fra en kunde har modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg af en vare eller en tjenesteydelse, markedsføre egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser til kunden via elektronisk post. Dette forudsætter dog, at kunden har mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i forbindelse med afgivelsen af adressen til den erhvervsdrivende og ved efterfølgende henvendelser.
Markedsføringsloven, §6 stk. 2

Læs evt. ovenstående grundigt et par gange. For i første omgang kan det læses som om, at så længe kunden har købt noget hos dig, så må du sende nyhedsbreve til dem. Bare de har en nem måde at afmelde sig på efterfølgende. 

Men hold fast, nu bliver det tricky...

Hvad siger forbrugerombudsmanden?

Der hvor fælden ligger, er i sætningen "...markedsføre egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser...". Hvordan skal "tilsvarende produkter" egentligt tolkes?

Ikke nemt, heldigvis har forbrugerombudsmanden lavet en stribe retningslinier, der er hans fortolkning af loven. I første omgang ser hans kommentar til §6 stk. 2 ret positiv ud:

§ 6, stk. 2, er en undtagelse til stk. 1. Erhvervsdrivende kan sende reklame for deres egne - tilsvarende - produkter ved brug af elektronisk post til kunder, der i forbindelse med en tidligere handel med den erhvervsdrivende har oplyst deres elektroniske adresse. Det er dog en forudsætning, at kunden ved afgivelse af sin e-mailadresse eller sit mobilnummer har mulighed for at sige nej til at få reklame. Siger kunden ikke nej ved afgivelse af oplysningen, skal kunden ved hver efterfølgende henvendelse have mulighed for at frabede sig yderligere henvendelser.
Forbrugerombudsmandens Spamvejledning

Aha, så kunden skal bare have mulighed for at sige nej tak. Jamen det har de jo også. Men her er "tilsvarende" fremhævet lidt tydeligere, så det må have en eller anden betydning.

Vi er dog ikke færdige med at grave endnu...

Som eksempel på en situation, der er omfattet af undtagelsen kan nævnes: En kunde køber en bluse i en web-shop. I forbindelse med købet oplyser hun sin mailadresse, så hun bl.a. kan få besked om fortrydelsesretten mv. Der, hvor hun oplyser sin mailadresse, er der en klar og tydelig oplysning om, at hendes mailadresse vil blive brugt til at sende hende reklame for andre tilsvarende produkter pr. mail, medmindre hun vælger det fra. Hun får samtidig mulighed for, at "hakke af" eller på anden tilsvarende let tilgængelig måde at tilkendegive, at hun ikke ønsker elektronisk reklame. Benytter hun ikke denne mulighed for at sige "nej tak", har hun accepteret at få elektronisk reklame fra sælgeren af blusen. Sælgeren af blusen kan herefter sende hende reklame for bluser og andet tøj pr. mail. Han skal dog i hver mail igen give hende en nem adgang til at frabede sig reklame for fremtiden. 
Forbrugerombudsmandens Spamvejledning

Dejligt, endelig et konkret eksempel, istedet for al den kedelige, tørre lovsnak. Og eksemplet er endda temmeligt tydeligt: Kunden skal aktivt sige nej tak til ens nyhedsbrev!

Indtil videre må konklusionen være, at folk skal selvfølgelig have gennemført et køb, og have haft mulighed for at sige "Nej tak". Både ifølge markedsføringloven, men også ifølge Forbrugerombudsmanden.

Men hov, hvad nu med det der "tilsvarende produkter"? Det mangler vi da stadig en forklaring på? Denne er dybt, dybt begravet nede i spam-vejledningen, også selvom den er ret væsentlig. Det starter med punkt 8:

8. De produkter eller tjenesteydelser, den erhvervsdrivende reklamerer for, skal være tilsvarende produkter eller tjenesteydelser, som kunden tidligere har købt hos den erhvervsdrivende.
Forbrugerombudsmandens Spamvejledning

Og følges så op af et par eksempler:

- Har kunden købt et par bukser, kan der reklames for andet tøj.
- Har kunden købt en musik-cd, kan der reklameres for musik (hvad enten det er på cd, dvd, MP3 eller lignende), men ikke for en cd-afspiller.
- Har kunden købt legetøj, kan der reklameres for andet legetøj, men ikke andre produkter til børn.

Især den sidste er den bekymrende! For det vil sige, at hvis du har en af de klassiske børnetøjsbutikker, og du som standard har kryds i "Tilmeld nyhedsbrev", så må du f.eks. op imod juletid ikke sende et nyhedsbrev ud med godt julelegetøj til alle de kunder, der i sin tid kun har købt tøj!

Hvordan i alverden vil du i praksis lige kunne holde styr på det?

Skal man lytte efter Forbrugerombudsmanden?

Lad mig starte med at slå fast, at forbrugerombudsmanden ikke er loven! Men han fungerer som forbrugernes vagthund, og så snart han får øje på lovbrydere er han ikke bleg for at hive dem i retten. Og dommere plejer at favorisere forbrugerombudsmanden.

Desværre er fortolkningen af "tilsvarende produkter" endnu ikke blevet afprøvet ved en domstol. Men det betyder nok bare, at ombudsmanden er vild efter en case at afprøve det på. Og tør du lade det være dig?

Mange vil måske også have holdningen: "Ja ja, så får jeg nok bare en påtale. Og så må jeg jo bare rette ind". Men lad os lige tage et par mulige risikoscenarier:

  1. Forbrugerombudsmanden vælger at gå all-in, hiver dig i retten og får ret. Resultatet er en bøde på minimum 10.000 plus 100 for hver modtager over 100 stk.
     
  2. Forbrugerombudsmanden hiver dig i retten og får ret. Men fordi loven ikke er helt klar i mælet får du en påtale og besked om at rette op på det.

    Til gengæld bliver det også dømt, at alle dine e-mail adresser er blevet indsamlet på ulovlig vis, og at du derfor ikke må maile dem igen. Hop derfor tilbage til start, og du inkasserer ikke 500 kr...

Skræmmende scenarier, der kan betyde dødsstødet for mange netbutikker. Så det er ud fra det man skal lave en risikovurdering.

Hvad er min anbefaling?

Lad mig prøve at opsummere: Ja, du må godt have kryds i "Tilmeld nyhedsbrev" når folk placerer en ordre. Så længe det er nemt at afmelde sig igen. Men du må kun sende nyhedsbreve med "tilsvarende produkter", og der findes ikke nogen klar definition på dette.

Det er hvad jeg har kunne grave frem. Hvad anbefaler jeg så?

Hvis du har en "smal" webshop, dvs. sælger få produkter af samme type, så vil jeg anbefale dig at have kryds i boksen som standard. Der er guld at hente i nyhedsbreve, så det er bare med at få folk tilmeldt.

Sælger du derimod en række af forskellige produkttyper, så tør jeg ikke komme med en anbefaling. Jeg ville nok overveje ikke at have kryds, men gøre mere for at promovere hvad kunderne får ud af at modtage nyhedsbrevet (det såkaldte WIIFM-princip).

Hvad gør du? Er det overhovedet noget du har tænkt over?

Så del endelig dine tanker og erfaringer med os andre ved at lægge en kommentar. For jeg er selv en smule rundt på gulvet efter at have siddet og læst lovgivning i flere timer.

Kunne du lide denne blog post?
 
Så giv mig mægtigt gerne en +1, så jeg ved at jeg skal skrive mere af denne slags. Eller læg en kommentar herunder, så jeg ved om det jeg skriver er godt / skidt.
43 kommentarer
 Hej Søren

Vi gør det - og har gjort det, siden loven blev ændret (kan ikke huske hvornår). Vi får kun ganske få afmeldinger til vores nyhedsbreve efterfølgende - og det er meget få (under 1%), der fjerner krydset inden ordreafgivelse.

Så med dine egne forbehold taget med: Det er klart anbefalelsesværdigt.
Rosenstand , den 13. juli 2011 14:40:37
.
 En god udlægning af den forvirrende lovgivning.

Som standard har vi slået den fra, så folk aktivt skal tilmelde sig vores nyhedsbrev. Jeg hader nemlig selv disse sider hvor man skal "afklikke" feltet.
Jakob Dalgaard , den 13. juli 2011 14:41:22
.
 Dejligt med lidt konkrete lov-citater at forholde sig til. Det er jo noget kryptisk, men jeg er enig i din konklusion.

Godt indlæg!
Lasse Kjær , den 13. juli 2011 14:46:25
.
 Jeg har også længe brugt at have det på som standard. Det står jo tydeligt i processen - og jeg ser det nærmest som en service til dem, som glemmer at de rent faktisk gerne vil have nyhedsbrevet. :-)
Brian Brandt , den 13. juli 2011 14:54:41
.
 Super dejligt at få klarhed omkring dette emne med en god artikel. For denne diskussion har jeg haft mange gange med div. personer og der har altid været uenighed omkring det.

Henviser til siden her næste gang vi har denne diskussion.

På min egen side har jeg sat kryds i feltet på forhånd, så der skal kunden fjerne det hvis de ikke vil have nyhedsbrev. Efter og have læst denne artikel er jeg da en smule lettet over, at vide jeg ikke har gjort noget forkert:-)

Frank
Frank , den 13. juli 2011 14:54:51
.
 Hej Søren

Det var sgu meget rart med en letforståelig gennemgang af tingene. Selvom du ikke er jurist og har en fin disclaimer, så tror jeg nu nok at jeg vil have din blogpost (og linket til den) i baghovedet når nogen spørger mig - jeg er nemlig heller ikke jurist :-)

Mvh. Anders
Anders Lund , den 13. juli 2011 15:00:20
.
 Kære Søren,

Super indlæg... "Igen" :-)
Vi har netop diskuteret sagen internt, ifbm. ny hjemmeside, så nu er afgørelsen faldet ... Tak for det.

Men... Nu handler vi jo med en del andre lande end DK, hvad vil du mene man så skal gøre?
DE har vist en lidt strammer lovgivning en os, og hvem f... har overblik over SE, NO, FI, BE, NL, LU, IE, GB osv.?
Hvor ville det være fed med en hjemmeside som samlede alle disse regler, både indenfor DK, EU og Resten af verden...
Jens Aage Nielsen , den 13. juli 2011 15:00:28
.
 Så kom det på plads, tak for et godt svar på dette område. Synes der har været forvirring på dette område længe.

Mvh
Morten
Morten , den 13. juli 2011 15:05:06
.
 Tak for en god gennemgang.

Er man E-mærket er det dog ikke tilladt at have krydset feltet af som standard:

http://www.e-handelsfonden.dk/vaerd-at-vide-om-nethandel.aspx

Generelle regler:
..
10. Ja tak til nyhedsbrev er afkrydset på forhånd. Er det i orden? Nej, netbutikken må kun udsende nyhedsbreve til de kunder, som udtrykkeligt og aktivt har anmodet om det. Hvis en ja tak boks på forhånd er afkrydset, er det i strid med markedsføringsloven.

Og her kan man så se at de nok tolker markedsføringsloven til deres egen fordel
Tim Liljendahl , den 13. juli 2011 15:17:34
.
 Fint og altid relevant indlæg.
I FDIH har vi drøftet dette spørgsmål med forbrugerombudsmand Henrik Øe flere gange, og hans kommentarer danner grundlag for vores FAQ om spam. (se link)

Udgangspunktet for Henrik Øe er, at kunden skal vælge til - ikke fra.
Altså ikke noget med at sætte kryds på forhånd. Sorry!
Og slet ikke noget med, at krydset ikke kan slettes!! (Dårlig, dårlig stil)

Man bliver næppe hevet i retten for at forudfylde feltet, men en påtale kan være resultatet.

Vigtigst af alt er dog, at der er styr på dokumentationen for, at kunden har accepteret at modtage reklamer/nyhedsbreve.
Uden dokumentation er der risiko for minimumsbøden på 10.000 kr., hvis kunden klager over spam.

Endelig et lille pip om, at Forbrugerombudsmanden "ikke er loven". Faktisk er han den offiecielle myndighed, der skal varetage håndhævelsen af Markedsføringsloven (= hans tolkninger bliver reelt til lov).

Henrik
Henrik Theil , den 13. juli 2011 15:23:40
.
 Ud fra din research vil jeg også mene, at det må være okay, at feltet er markeret som standard.

Hvis man har flere varekategorier i sin butik, så giver det problemer, da man så skal til at skelne mellem, hvem der har tilmeldt sig nyhedsbrevet via et salg, og dem der har tilmeldt sig, uden at det er gjort i forbindelse med en ordre.

Vi sender en e-mail til folk om, at de har tilmeldt sig nyhedsbrevet, og at de skal aktivere tilmeldingen. Hvis de ikke aktiverer den, modtager de ikke nyhedsbrevet. Så det kan ikke komme bag på modtagerne, hvis de modtager nyhedsbrevet.

Måske man skal overveje et ekstra tjek i ordrebekræftelsen. Når man takker for ordren, kan man gøre opmærksom på, at kunden er blevet tilmeldt nyhedsbrevet og give mulighed for afmelding fra ordrebekræftelsen. Hvis man har flere varegrupper, kan man evt. også bruge det trin til at give kunden mulighed for at tilmelde sig forskellige varegrupper/interesseområder, men det kræver naturligvis, at ens software kan kategorisere indholdet af nyhedsbrevet.

Det bliver ekstra sjovt, hvis kunden køber varer fra flere forskellige varegrupper i samme ordre, og man skal også i gang med at opdatere oplysningerne, hvis kunden køber varer fra andre varegrupper i sin næste ordre.

Reglerne medfører sjovt nok, at man er nødt til at registrere ekstra meget viden om den enkelte bruger - lidt mod tendensen, hvor man ikke må registrere noget om brugerne.
Johnny Speiermann , den 13. juli 2011 16:03:48
.
 En lille update: Jeg har haft en god snak med Henrik Theil fra FDIH om sagen.

Vi er blevet enige om, at siden sagen kan fremlægges på den facon jeg gør i artiklen, så er det vist i orden at få en kommentar fra Forbrugerombudsmanden.

Uheldigvis er den rette person hos dem på ferie og kommer først tilbage den 1. august. Så opfølgning følger forhåbentligt til den tid!
Søren Sprogø , den 13. juli 2011 16:21:49
.
 Vi gør det at vi segmenterer kunder på baggrund af hvad de har købt.

Det giver den umiddelbare fordel at det er muligt at sende nyhedsbreve ud som rammer målgruppen bedre, og forhåbenligt minimere anklager om spam.
Tim Liljendahl , den 13. juli 2011 16:58:33
.
 Super indlæg

Vi gør det selv og har kun ganske få som afmelder sig igen. Jeg har endnu ikke oplevet at folk har klaget over at blive "automatisk" tilmeldt.

Så jeg håber ikke at der kommer yderligere stramninger på området, da det ikke virker til at være et problem for kunderne/forbrugerne.
Dennis Kjærgaard , den 14. juli 2011 08:56:51
.
 Set fra kundens side:

Så føler jeg mig snydt og mister tillid til en shop el. hvis de prøver at (snyde) sig til en tilmelding jeg ikke bevidst selv har valgt.

Set fra Shoppen side:

Så kan jeg godt se at der er fornuft i at få så mange tilmeldinger af nyhedsbreve som muligt, og når lovgivning ikke er 100% klar på dette område så er dette da en mulighed.

Så jeg syndtes det er svært at rådgive shopejere om det er en god idé eller ikke..
Ralf Willers , den 14. juli 2011 13:29:16
.
 Jeg sætter mig altid i kundens sted og her vil jeg som kunde synes det "knirker" lidt når butikker allerede har sat kryds for mig. Det vil jeg gerne selv gøre. Så at "loven" siger det er ok er jo ikke ensbetydende med at kunden synes det er ok!

Så i de butikker vi har med at gøre skal kunden altid gøre noget aktivt for at tilmelde sig.

Vi laver så i stedet alternative måder at tilmelde sig på, så det ikke er den kedelige checkbox som alle bruger.
Thomas Skall , den 18. juli 2011 10:29:42
.
 @Ralf og @Thomas:
Lad os prøve at lave et lille regnestykke. Lad os sige, at du i gennemsnit tjener 150 kr. per ordre. Og at kunder normalt handler hos dig 4 gange i deres "levetid", inden de stopper med at være i målgruppen. Det såkaldte Customer Lifetime Value begreb.

Normalen i sådan et scenarie er, at du "rekruterer" kunden igennem Adwords ved den første ordre, og sidenhed lokker dem ind i butikken igen via dine nyhedsbreve. Adwords koster maks, så der ryger fortjenesten måske. Mens nyhedsbreve praktisk taget er gratis at udsende.

Dvs. hvis du kan "overtale" kunden til at modtage dit nyhedsbrev ved den første ordre, så er det ene kryds 3x150=450kr værd. Per ordre.

Hold værdien op imod at du måske risikerer at irritere et par kunder en smule. Og at de kunder du irriterer, højst sandsynligt ikke ville have handlet hos dig igen alligevel lige med det samme (du vil jo ikke få dem til at bestille hos dig igen via dit gratis nyhedsbrev).

Tro mig, der er sindsygt megen værdi i at være lidt "fræk" her. Og når jeg snakker om værdi mener jeg den slags, der kan mærkes på bundlinien.

Er man så alligevel nervøs ved at irritere nogle få kunder, så kan man bløde det lidt op ved i sine nyhedsbreve tydeligt skrive, hvorfor de modtager det, og hvordan de afmelder sig igen.
Det plejer at rede den.
Søren Sprogø , den 18. juli 2011 13:31:59
.
 Søren, jeg er helt enig med dig i dagens beregninger.

Så længe man kan lade nyhedsbrevet være default krydset af uden at komme i karambolage med juristerne, så vil det være en ualmindelig kærkommen hjælp til at få en god forretning ud af fx. AdWords annoncering.

Jo færre penge, der sendes til Irland, desto flere penge bliver der i kredsløbet - ergo må det ifølge min lommefilosofi også en være fordel for forbrugerne, at netbutikkerne ikke konstant skal ud og indfange kunderne igen via dyr markedsføring.

Det skal naturligvis ske med respekt for privatlivets fred, men så længe kunden nemt kan framelde sig igen, så ser jeg ikke det store dilemma her.

Og for øvrigt tak for et godt indlæg, som forhåbentlig sikrer, at endnu flere online købmand aktivt tager stilling til, om feltet skal være default udfyldt eller ej.
Troels Kjems , den 18. juli 2011 18:27:15
.
 Super spændende indlæg og ikke mindst efterfølgende debat.

Der er en verden til forskel i forhold til konvertering af ordre over på nyhedsbrevet når vi snakket afkrydset eller ej.

Min indstilling til det er at jeg synes det er helt rimeligt at nyhedsbrevet er afkrydset på forhånd så længe vedkomne får en email efterfølgende med en bekræftelse herpå ud over ordrebekræftelsen. På den måde kan kunden let melde sig fra, hvis det var en forglemelse i første omgang.

Stadig hvis produkterne er tilsvarende, som du fremhæver Søren.

Det skal blive spændende at følge udviklingen
Nikolaj Mogensen , den 20. juli 2011 12:36:06
.
 Dejligt med en konkret gennemgang. Det er et spørgsmål jeg længe har tænkt over. Vi har som standard ikke krydset den af.

I et af de andre lande vi er i, er den krydset af som standard og der har vi over 100.000 tilmeldte til nyhedsbrevet.

Jeg synes ærlig talt at det er skørt at der skal være tvivl om det her, og at lovgivningen skal være så forskruet.

Så længe man har mulighed for at afmelde sig, burde det ikke være et problem. Det kunne være fedt hvis det her blev en lidt større debat, og man kunne få rykket nogle ting.
Nikolaj Astrup Madsen , den 3. august 2011 16:00:47
.
 @Nikolaj: Enig! Jeg forsøger netop at få den startet.

Men der er uendeligt langt derover til Kjøwenhaunstrup, og det er ikke altid mine henvendelser bliver taget lige seriøst (de kender mig åbenbart ikke derovre :-)

Men som en lille update kan jeg fortælle, at jeg har fået svar fra Forbrugerombudsmanden i dag. Svaret var dog kort, og jeg var hamrende uenig i dets konklusion. Så det kræver vist lidt skriven frem og tilbage før jeg kan melde offentligt ud om resultatet.
Søren Sprogø , den 3. august 2011 19:17:01
.
 Hej Søren,

Det lyder rigtigt godt at du vil gå videre med det. Vi har E-mærket, så jeg har siden sidst talt med deres Chefjurist, som fortalte at lovgivningen er tydelig på dette område - Det er ikke et gyldigt samtykke hvis nyhedsbrevsboksen er forhåndsafkrydset.

Jeg ved dog ikke var tydeligt det er lovgivningen:-)

Hun anbefalede mig at tage fat i FDIH, men det kan jeg se du allerede har gjort.

I mine øjne er brugerne helt vant til at tingene fungerer sådan her, og virksomhederne har store fordele af det, så der bør ses på det.
Nikolaj Astrup Madsen , den 8. august 2011 11:40:50
.
 @Nikolaj: Jeg har fået nøjagtigt samme svar fra Forbrugerombudsmanden.

Men jeg synes at have dokumenteret i min blog post, at det er klart og tydeligt både i loven og i retningslinierne, at man GODT må have kryds i den. Så længe man gør opmærksom på det, gør det nemt at afmelde sig, og ikke begynder at markedsføre totalt anderledes produkter og services.

Det er virkeligt ikke til at misforstå i de stykker, jeg har fremhævet med fed.

Så jeg har netop i dag skrevet tilbage til Forbrugerombudsmanden, og bedt om argumenter for hvorfor man IKKE må have kryds.

Så får vi se om de gidder bruge tid på et ordentligt svar. Jeg er jo trods alt bare en relativt ukendt Jyde, og ikke en eller anden stor brancheorganisation.
Søren Sprogø , den 8. august 2011 15:06:32
.
 Meget interessant indlæg!

Et e-mail issue som jeg ofte har tænkt over er hvilke rammer, der er for kvitterings- og servicemails.

I situationen hvor man sælger et produkt i en webshop, hvor meget marketing må man ligge i kvitterings og servicemails? Med servicemails mener jeg en mail man sender 7 dage efter et køb og spørger kunden om de har været glade for deres køb. Må man overhovedet vedlægge rabatkoder, gode tilbuds med mere i disse mails?

Har du faldet om dette issue i din undersøgelse?

Michael Perry , den 9. august 2011 08:14:50
.
 Meget spændende!
Jeg har faktisk også et par gange været begravet i paragrafferne og nærlæst på vegne af et par kunder - og kom egentlig til samme konklusion - MEN dengang mindes jeg, at forbrugerombudsmanden ret tydeligt have en artikel, hvor der stod, at kunden selv skulle sætte kryds i JA TAK - og det fik mig til at gå væk fra at have hakket JA TAK af fra start..

NU står der noget i denne retning - det var muligvis det, jeg faldt over dengang også:
"Et samtykke kan ikke indhentes ved stiltiende eller passiv accept – fx ved at den erhvervsdrivende skriver, at modtageren vil modtage en mail, medmindre modtageren meddeler den erhvervsdrivende, at han ikke ønsker dette.
[...]
Forhåndsafkrydsede felter i bestillinger, kontrakter og lignende, hvoraf det fremgår, at kunden giver sit samtykke til at modtage reklame, vil normalt ikke opfylde de krav, der efter markedsføringsloven stilles til et informeret samtykke. Vil den erhvervsdrivende sikre sig, at kunden er klar over, at han giver et samtykke til markedsføring, kan det ske ved, at kunden aktivt tilkendegiver dette – fx ved at afkrydse et felt, hvoraf det fremgår, at kunden giver samtykke til markedsføring."
Kilde: http://www.forbrugerombudsmanden.dk/Love-og-regulering/Retningslinjer-og-vejledninger/Markedsfoeringsloven/Spamvejledning

At forbrugerombudsmandens tolkning virker meget mystisk i forhold til de konkrete paragraffer og eksempler er jeg enig i! Så det vil være super, hvis vi kunne få det afklaret direkte - med rigtige argumenter.. Ser frem til at høre mere!
Christian Haugaard Brix , den 10. august 2011 08:37:04
.
 @Christian: Godt spottet :-)

Det stykke siger jo helt klart, at brugeren aktivt skal sige "ja tak".

Men når det drejer sig om nethandel, så er der en undtagelse til den del af loven:

"Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en erhvervsdrivende, der fra en kunde har modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg af en vare eller en tjenesteydelse, markedsføre egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser til kunden ved elektronisk post."

Kilde: http://www.forbrugerombudsmanden.dk/Love-og-regulering/Retningslinjer-og-vejledninger/Markedsfoeringsloven/Spamvejledning#4

Og det bliver endnu vildere:

"Der er tale om en undtagelse fra markedsføringslovens § 6, stk. 1, der gør det muligt, at sende reklame via elektronisk post (e-mail, SMS, MMS mv.) til en tidligere kunde, selvom kunden ikke har givet et egentligt samtykke til at modtage reklame på denne måde."

Så hvordan man kan argumentere for, at det ikke er lovligt at have kryds i boksen, er mig lidt af en gåde :-)
Søren Sprogø , den 10. august 2011 10:35:09
.
 Hej Søren

Tak for et rigtigt spændende blogindlæg.

Her i e-handelsfonden forstår vi udmærket at man til tider kan blive lidt frustreret over lovgivningen, og så har vi naturligvis fuld forståelse for, at man som netbutik er interesseret i at få så mange modtagere som muligt, da ethvert udsendt nyhedsbrev jo er et potentielt salg.

De konklusioner der bliver draget i debatten er desværre ikke helt korrekte, og derfor kommer vi her med vores indspark:

De fleste er heldigvis med på, at man ifølge § 6 stk. 1 ikke må sende elektronisk post til sine kunder med mindre disse aktivt har accepteret det, og der må altså således ikke være flueben i ”ja tak” feltet fra start.

Tvivlen opstår, når man læser § 6 stk. 2. Ifølge denne er det tilladt at kontakte tidligere kunder elektronisk angående produkter tilsvarende hvad kunden tidligere har købt. I Forbrugerombudsmandens spamvejledning er det dog tydeliggjort, at der som forudsætning for at man kan gøre brug af denne paragraf er en række krav man i så fald skal leve op til. De vigtigste krav i forhold til denne diskussion er:

1: Kunden skal ved afgivelse af sin e-mail-adresse have mulighed for at sige nej tak til reklamer.
Dette betyder at der, umiddelbart ved siden af feltet til mail adressen, skal være en tjekboks, hvor kunden selv skal krydse af for at sige nej tak. Denne tjekboks må altså således ikke være placeret nederst i informationsafgivelsen hvor det ellers er mest typisk at tilvælge den slags.

Samtidig er indholdet af de fleste nyhedsbreve langt bredere end reklame for en meget specifik produktgruppe som f.eks. herretøj – Det vil altså sige at der i langt de fleste tilfælde skal være to afkrydsningsfelter: et felt hvor mail-adressen gives, hvor kunden selv aktivt skal fravælge reklame for tilsvarende produkter, og et felt hvor kunden selv aktivt skal tilvælge nyhedsbrev.

Hører alt hvad man sælger på netbutikken til samme snævre produktgruppe og udsender man aldrig andre ting end reklame for lige nøjagtig disse produkter må man, ifølge vores vurdering, gerne nøjes med en enkelt tjekboks hvor kunden selv skal fjerne fluebenet for at takke nej. Denne ene tjekboks skal dog stadigvæk placeres umiddelbart ved siden af mail-adresse feltet.

2: Samtidig med afgivelse af e-mail-adressen skal kunden klart og tydeligt informeres om, at adressen vil kunne benyttes til fremsendelse af reklame for tilsvarende produkter med mindre dette fravælges.
Dette betyder at det, i umiddelbar forbindelse med ovennævnte tjekboks, tydeligt skal oplyses, hvad det betyder, hvis man ikke vælger aktivt at sige nej tak. En sådan tekst må altså ikke placeres i aftalevilkårene man skal være synlig når e-mail-adressen udfyldes.

Undtagelsen er ret uprøvet i forhold til konkrete sager, og derfor er det vanskeligt at komme med et fuldstændig præcist svar på hvordan og hvorledes man skal gøre. Det er dog altid muligt at få en såkaldt forhåndsbesked hos forbrugerombudsmanden, så hvis du har lavet en løsning og f.eks. er i tvivl om hvorvidt du informerer tydeligt og tilstrækkeligt nok, kan du altid få svar der.

Du kan anmode om en forhåndsbesked her: https://minsag.forbrug.dk/FOWeb/VisitationStart.aspx?complaintUuid=daa47cf0-c90e-48b7-aa8c-366681c9f4b3&complaintAreaUuid=6fb09058-a2a1-466d-9e6d-7c8049aea7fe
Kasper Juelsgaard , den 15. september 2011 13:07:26
.
 Godt dækkende indlæg med eller uden disclaimer. Jeg har et par forslag til den konkrete (tænkte) situation.
Hvis vi gerne vil sælge ikke-tilsvarende varer foreslår jeg at sætte en eller flere (utjekkede) bokse ved siden af hvor kunden aktivt kunne give os lov til også at sende email om andre tilbud til fx børn.
Jeg ville ALTID anbefale at man i en nærtstående tekst angav det maksimale årlige antal emails kunden sagde ja til. (Man kunne kalde det kontraktpolitik :-) )
I eksemplet lover du at sende tilbuddene "før alle andre" - det løfte bliver vist svært at holde.
Venlig hilsen
Bror Arnfast, MMA, Lektor, Usabilitykonsulent
Usabilitykonsulent Bror Arnfast , den 16. september 2011 15:53:15
.
 Fedt, sad lige og skulle finde et sted, hvor der blev gennemgået dette :). Det må nemlig give en hel del ekstra tilmeldinger til nyhedsbrevet.

Tak :).
Sebastian Krausing , den 3. april 2012 22:41:16
.
 Super godt beskrevet. Bruger det ofte til at vinde diskussioner, om man må sætte auto-check. Hvordan forholder det sig med handelsbetingelserne med en webshop?
Casper Blom , den 7. maj 2012 10:27:50
.
 @Casper: Uden lige at have gravet i det, så er jeg 99% sikker på du ikke må have kryds i handelsbetingelserne. Folk skal aktivt godkende dem.

Hvis der ikke direkte står noget om det i loven, så ligger det i Nets' betingelser for modtagelse af betalinger via Dankort.
Søren Sprogø , den 7. maj 2012 12:44:26
.
 Hej Søren,

Super god gennemgang af et emne, som jeg ikke synes er særlig godt beskrevet, hverken i lovgivningen eller hos forbrugerombudsmanden. Jeg har faktisk lige siddet og nærstuderet begge dele i sidste uge, så det er ret pudsigt, at falde tilfældigt over dit indlæg idag. Og jeg må jo sige, at jeg faktisk stadig føler mig i tvivl om, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Som med så meget andet lovmæssigt, er der jo en stor del fortolkning involveret. Så man må nok igen vente med en endelig konklusion, indtil der er faldet en dom, som kan danne præcedens (jeg kan i hvert fald ikke finde nogen dom vedr. stk. 2 undtagelsen - hvis i andre kan, må i gerne give lyd)

dbh
Kenneth
Kenneth Wellin , den 21. maj 2012 11:41:40
.
 Hej Søren,
Tak for lidt hjælp igen. Desværre er jeg næsten endnu mere forvirreret efter at have læst kommentarene. Du har FDIH, forbrugerombudsmanden og E-mærket imod dig, men omvendt har disse e-handels bureaukrater også alle en vis interesse i at være sortseer.
Jeg mener at have læst noget om noget EU-harmonisering som gør det lovligt at have opt-out: http://www.ivaerksaetteren.dk/flx/artikler/artikel/spam-internettets-forbudte-frugter-117/
Min konklusion på det hele, må være at siden E-mærket er så udbredt i Danmark, er det blevet en standard at have opt-in på nyhedsbrev, selv om lovgivningen ikke rigtig kræver det. Altså det må være lovligt at have kryds i "Tilmeld nyhedsbrev" på forhånd.
Anders , den 28. august 2012 10:43:04
.
 Faldt lige over denne og i har helt galt fat i det.
I Danmark har vi opt-in som gældende princip. Dvs du må IKKE forhåndsafkrydse tilmelding til nyhedsbrev.
Der gælder følgende undtagelser til opt-in
Lempelse – opt-out-reglen
Der gælder følgende betingelser, som alle skal være opfyldt for, at en erhvervsdrivende kan udnytte undtagelsesbestemmelsen i markedsføringsloven og sende elektronisk markedsføring uden forudgående samtykke:
Alene elektronisk post må bruges, men ikke telefax, opkaldssystemer mv.
Modtageren af reklamen skal have købt varer eller tjenesteydelser hos den erhvervsdrivende efter lovens ikrafttræden. Dette udelukker anvendelsen af tidligere kundelister. For at udsende e-mails med reklame til denne gruppe skal der altså indhentes forudgående samtykke.
Modtageren skal i forbindelse med købet selv have oplyst sin elektroniske adresse.
Det skal oplyses, at der fremover vil blive sendt reklamer og ad hvilken kanal (e-mail, SMS mv.)
Modtageren skal i forbindelse med købet have mulighed for at fravælge reklamer.
Ved hver efterfølgende udsendt reklame skal modtageren let og gebyrfrit kunne fravælge at få tilsendt reklamer fremover.
Den erhvervsdrivende må kun reklamere for egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser.

Vær opmærksom på at tilsvarende produkter tolkes temmelig stramt.
Det er feks ikke tilladt at sende besked om "hvis du handler inden ... får du 100,- i rabat" (første firma er dømt)

Så jeg vil anbefale at du opdaterer din guide, så andre ikke falder i disse desværre forkerte råd
Morten Sørensen , den 28. marts 2014 11:44:08
.
 @Morten: Tusind tak for din kommentar!

Det er ikke en nem sag, og der findes ikke noget generelt svar på, om man må have krydset. Jeg vil godt på det kraftigste opfordre alle, at sætte sig grundigt ind i reglerne (deraf de pæne citater og links i artiklen) og selv bedømme i deres konkrete situation.

I det du citerer er der faktisk en opblødning i forhold til tidligere: "Modtageren skal i forbindelse med købet have mulighed for at FRAvælge reklamer."

Ikke tilvælge, men FRAvælge! Ergo er der tale om, at krydset godt må være sat. MEN! Det gælder kun, hvis man KUN fremover markedsfører "tilsvarende tjenester, produkter eller ydelser". Og det er der den er tricky, for det er en enormt løs definition.

Jeg GÆTTER på, at det du citerer er Forbrugerombudsmanden (har du et link?). Godt nok har han fået lov til at udstikke nogle små-bøder (mener det er maks. 10k?), men hans retningslinier er stadig ikke loven. Først, når definitionen på "relaterede produkter" bliver afprøvet ved en domstol, har vi noget konkret at forholde os til.

Du skriver, at der allerede er faldet dom i en sag. Har du evt. et link til den? Jeg har ikke lige hørt om noget sådan, men jeg overvåger heller ikke ligefrem domstolenes afgørelser ;-)

Jeg vil mægtigt gerne revidere og opdatere artiklen, da det er et emne jeg har brugt DAGE på at researche. Men jeg skal bruge lidt mere håndgribeligt.
Søren Sprogø , den 15. april 2014 15:18:59
.
 Der er vel også et moralsk aspekt i dette. jeg personligt synes det er helt i orden at brugeren selv skal fravælge nyhedsbrev, da det som regel er en knap ved siden af betingelserne, som egentlig burde læses.
Ole H , den 18. februar 2016 13:55:33
.
 Vi gør det at vi segmenterer kunder på baggrund af hvad de har købt.

Det giver den umiddelbare fordel at det er muligt at sende nyhedsbreve ud som rammer målgruppen bedre, og forhåbenligt minimere anklager om spam.
Michael Jensen , den 29. september 2016 16:54:08
.
 Hej Søren

Der er en opdatering af reglerne på vej. Det er ikke vedtaget endnu, men de er enklere, bedre og mere på linje med EU, så mon ikke de bliver det. Se her: http://martinpihl.dk/nyhedsbreve-regler-lempes-markedsfoeringsloven-aendres/
Martin Pihl , den 5. december 2016 10:35:55
.
 Tak for dette (ældre indlæg), dejligt at kunne få en opsummering af hvad loven siger om mulighederne for at sende nyhedsbreve i forbindelse med afgivne ordrer.
Thomas B. Nielsen , den 19. april 2017 08:58:52
.
 ff
Rene , den 11. september 2017 13:06:51
.
 Jeg oplevede det på http://itafdelingen.dk for noget tid siden, men jeg tænker at det grundlæggende handler om at man jo skal læse hele siden igennem før man trykker acceptér.
Jens Iversen , den 18. december 2017 16:40:15
.
 by visiting this site I found cool stuff here keep it up.
CS Project Help , den 16. januar 2018 05:49:08
.
 Dissertation Guidance Provides quality Online Dissertation Help for students.
Essay Writer , den 16. januar 2018 10:17:29
.
Læg en kommentar
.
Navn
E-mail
Website
To plus syv?
Kommentar
Bemærk: Dit website link i kommentarer har NOFOLLOW. Det betyder det ikke har nogen SEO-mæssig værdi, så du kan lige så godt angive dit rigtige navn og et relevant link. Kommentarer, der bryder med dette, vil blive slettet øjeblikkeligt.
 
Det du indtaster som navn, e-mail og website vil desuden blive gemt i en cookie i din browser, så det er nemmere for dig næste gang du vil skrive en kommentar. Det er desværre ikke muligt at frabede sig dette.
 
Om mig
Jeg er en pragmatisk midtjyde med mere end 20 års erfaring i IT-branchen, de sidste 10 med alt inden for eCommerce.
Se hvad jeg kan gøre for dig
Eller se min referenceliste
 
Nyhedsbrev
Få besked per mail, når der er nye posts her på bloggen
 
Tilmeld nyhedsbrev
 
Samtidigt får du en mail med de bedste indlæg, så du ikke behøver at vente på guldkorn.
 
Få det som RSS feed     RSS feed
Få også kommentarer, sitemap
Kategorier
 
Søg
Jeg anbefaler
Rapporten over alle rapporter anno 2012, vinder af SEMaward 2012
 
Rapporten over alle rapporter anno 2012, vinder af SEMaward 2012
 
GA tricks: Skaffer mine kampagner nye eller gamle kunder? vinder af SEMaward 2011
 
Google Analytics rapporten over alle rapporter, vinder af SEMaward 2010
Afdeling 18 Søren Sprogø E-commerce Guru work Grønnegade 3, st. tv. 8600 Silkeborg Danmark work 26727404 56.165787 9.537120 Søren Sprogø Cookies