Podcast med eVærksætteren Lea Skov Lindbæk
Ib Potter, som tidligere har interviewet undertegnede, har lavet et super-interview igen.
Denne gang kan han præsentere et 45 minutters langt interview med Lea Skov Lindbæk, stifter af den kendte webshop Aura4Laura samt forfatter til bogen e-Værksætteren.
Her er, hvad jeg selv fandt inspirerende i interviewet:
- Super tips omkring valg af platform/leverandør.
Har du "teknologi-angst", så sørg for at vælge en stor leverandør, der konstant udvikler på en standard platform. Så får du fremtidige "opgraderinger" gratis, uden selv at skulle tænke over det.
Men har du mod på det, så kommer du længst med en egenudviklet platform. Her vil jeg dog kraftigt rådgive dig til at alliere dig med en 3. part til at lave en uafhængig leverandørvurdering.
- Hun pointerer, at Google Analytics og Adwords salgssporing er noget af det allermest basale i at drive en webshop intelligent. Uden dem kan man lige så godt "smide sine penge ud på gaden".
- SEO er mindst lige så vigtigt som Adwords. Og så er det "gratis"!
- Ud over de 3 vigtigste markedsføringskanaler, SEO, PPC og nyhedsbreve, nævner hun også hvordan hun bruger Affiliate Marketing som en af sine vigtige kanaler. Spændende.
- "Markedsføring, der ikke kan måles, vil jeg ikke bruge penge på."
Sådan Lea! Håber det er OK, at den sætning fremover vil indgå i mit citat-arsenal :-)
- Hendes erfaringer med "Sociale medier", så som Facebook o.lign.
- Hun har ikke noget "hemmeligt trick" til at opnå success.
Der er kun én vej: Hårdt arbejde!
Desuden nævner hun at hun snart er på vej med en redesignet shop.
Den glæder jeg mig personligt meget til at se, for selvom hun har gjort det ufatteligt godt, og har imponerende godt styr på hvad hun laver, så synes jeg der i hendes nuværende shop er en del lavt-hængende frugter, der helt sikkert kunne skabe målbare resultater for hende på kort tid.
Jeg kan varmt anbefale dig at lytte til interviewet med Lea. Hun har 100% styr på hvordan man laver god nethandel, og er meget inspirerende at høre på.
Hvad er det for nogle lavthængende frugter som du synes hendes nuværende side har?
- 11% af alle danskere bruger Firefox (kilde: FDIM), hendes shop vælter i FF.
- Der er ikke ensartet brug af marginer og padding imellem designelementer, hvilket ødelægger det æstetiske udtryk / får det til at se rodet ud.
- Farverne i den benyttede palette er meget ens. Der kan med fordel bruges en accent-farve eller to til at fremhæve de vigtigste ting, evt. til de vigtigste call-to-actions.
- Skrifttypen er for lille. 20% af alle over 30 år har synsproblemer, og vil finde det anstrengende at læse en så lille skrift. Især på forsiden er det helt umuligt med de lange linier, som gør det svært for øjet at "skifte linie".
- Jeg ville HELT sikkert smække et flot miljø-billede med Lea på forsiden. Intet sælger bedre, end at blive mødt første gang af et venligt, smilende ansigt.
Er det godt nok? :-)
Overordnet set er det ikk' så ringe endda, sagt på Jysk. Men jeg synes der er mange små irriterende detaljer, og mange bække små...
(se min artikel om "God nethandel handler om Troværdighed" og den om "Hvorfor godt design er pokkers vigtigt").
Det er altid spændende at høre hvilke ting du mener bør ændres, da det slet ikke er ting som jeg kan få øje på, men som sikkert vil have en god effekt, hvis det hele blev tweaket lidt.
De ting som jeg umiddelbart troede du ville være kritisk overfor var også at hele forsiden udelukkende bliver brugt som én stor menu med inddeling af produkter. Jeg siger ikke det er dårligt, men mange webshops bruger også forsiden til at fremhæve aktuelle tilbud eller bestsellers. Ved dog ikke hvad der virker bedst, men det er jo det man har A/B-tests til :)
Derudover synes jeg også det er "underligt" at menuen bruger præcis samme font, størrelse og skriftfarve som brødteksten på siden. Der kunne måske godt være en lidt mere tydeligt adskillelse mellem menu og brødtekst.
Derudover synes jeg også at en sætning som "Du er her: Home" (øverst til venstre) lugter langt væk af en standard-løsning som er tilpasset, hvor man bare lige har glemt at ændre "home" til det noget mere danske udtryk: "forsiden" :)
Du plejer også at slå hårdt ned på hvis man bruger forskellige fonte rundt omkring på siden, og der må adresse-linjens font nederst på siden vel også stå for skud? :)
Derudover synes jeg at det virker rigtig godt med testimonials og top10 på de enkelte sider som f.eks. her:
http://www.aura4laura.dk/til_hende.aspx
Det skal nok give nogle konverteringer :)
Som nævnt, så var det bare lige 5 ting jeg hurtigt spottede. Der er selvfølgelig meget andet, men en 100% gennemgang er normalt noget jeg tager betaling for.
Så den redesignede shop, som jeg personligt så frem til at se, kommer nok ikke online. Ærgeligt.

