Men hvorfor er det lige at det er så pokkers vigtigt?

Denne artikel forklarer teorien bag, set ud fra moderne hjerneforskning.

Vi ser ikke virkeligheden

I gamle dage troede man, at vores bevidste jeg så og reagerede direkte på de informationer, som øjet sender til hjernen. Men moderne hjerneforskning har afsløret, at vores bevidsthed faktisk ser et fortolket billede af omgivelserne omkring os!

Denne fortolkning sker i synscentret i hjernen, og dette center er utroligt stort i forhold til de andre dele. Det hjælper os med at afkode de massive mængder information, der er i et billede. Og gør det oven i købet hele 24 gange i sekundet.

Dette gøres ved at videregive nogle simple ekstrainformationer omkring hvad billedet indeholder, f.eks. om farvekontraster, former, bevægelse, ansigter o.lign. Eller sagt på en anden måde: Når synscentret snakker med bevidstheden, så siger det ikke "her er et billede". Men nærmere, "her er et billede af et ansigt".

På den måde kan hjernen prioritere hvad der er vigtigt i hvad vi ser, og undgå at tænke alt for meget over hver eneste lille græsstrå på savannen eller støvkorn på vores skrivebord.

I praksis kan det ses tydeligt i denne optiske illusion:

Synscentret fortæller os, at her er et billede af en gammel dames ansigt. Og vores bevidsthed låser sig så meget fast på den information, at det er næsten umuligt for os at se andet.

Men prøv at klikke på billedet for at vende det på hovedet. Pludseligt er den gamle dame væk, og noget helt andet træder frem!

Et andet eksempel fra det virkelige liv

Prøv at lægge mærke til en ung person, der tager sine første kørelektioner til et kørekort.

Du kan se hvordan øjnene kører rundt i hovedet, travlt beskæftiget med at forstå hvad der foregår. Og personen er ude af stand til samtidigt at føre bare en halv samtale, da hjernen tydeligvis er sat på overarbejde.

Først når det visuelle center er blevet trænet til at reagere på den nye situation, begynder nye billister at kunne slappe af. Bevidstheden arbejder ikke længere på højtryk med at forstå hvad der foregår, men modtager nu synsindtrykene påhæftet med lidt ekstra information, så som "her er en parkeret bil", og "her er en fodgænger i bevægelse".

Det visuelle centers reaktion på dårligt webdesign

På nøjagtigt samme facon modtager vores bevidsthed små fortolkede ekstrainformationer, når vi først går ind på et website.

Kan du huske tilbage til folkeskolen, og læren om "Det Gyldne Snit" i et billedes komposition? Brød man med snittet, risikerede man at billedet så "forkert ud", at det rent æstetisk ikke hang godt sammen.

Og om noget hænger æstetisk godt sammen, er noget vi umiddelbart er i stand til at vurdere, uden at have modtaget nogen form for teoretisk træning i design, billedkunst eller æstetik. Det visuelle center meddeler os med det samme, om det synes noget ser "forkert" eller "rigtigt" ud.

Dette gælder i høj grad også når vi surfer rundt på nettet, og lynende hurtigt skal vurdere, om et website er værd at bruge tid på.

Start ikke i minus

Fortolkning i synscentret er noget der sker i et split sekund. Det sker helt automatisk, uden at vi er bevidste om det eller har kontrol over det.

Så når vi først ser et website, får vi automatisk en besked med, om det her "ser godt ud". Eller et faresignal om, at noget er galt, du skal nok lige overveje nøje hvad du gør på dette site!

Netop derfor har sådan noget som design, æstetik, balance i webdesignet o.a. en enorm indflydelse, når vi opfatter et website som troværdigt eller ej.

For starter vi allerede i minus i troværdighedsscoren, inden billedet af et website har nået vores bevidsthed, ja så er slaget næsten tabt på forhånd.