Mar.
10
2008

10 tips til at øge din online troværdighed

Troværdighed OnlineTo af de vigtigste nøgleord når man skal designe en webshop er:
Tillid og Troværdighed.

Hvis den besøgende ikke har tillid til dig og din shop, så kan det være ligemeget hvor god den er, hvor billigt du sælger dine produkter, eller om du direkte giver dem væk. Man handler simpelthen ikke med nogen man ikke stoler på.

En shoppingoplevelse starter og slutter med troværdighed, og indimellem kommer alt det andet. Er man ikke troværdig ved første øjekast, så forlader kunden hurtigt din butik uden overhovedet at have kigget på varer. Og er man ikke troværdig til sidst, så bruger kunden en masse af din tid og kræfter uden at gennemføre en handel.

Jeg har her samlet 10 tips du kan benytte til at højne din troværdighed online. De gælder ikke kun webshops, men kan også bruges for firmahjemmesider og blogs:

  • #1: Hav et professionelt, flot design.
    Designet er det første en bruger lægger mærke til, og det er derfor det der står for det første indtryk.

    Sørger man ikke for at give et godt første indtryk, så skal der ufatteligt meget til for efterfølgende at få vendt skuden!
     
  • #2: Gør det nemt at kontrollere information på dit site.
    Sørg for at bakke dine påstande op med 3. parts informationer. List gerne citater, referencer, kildemateriale osv., og sørg for at linke til det så brugeren selv kan kontrollere din påstand.

    Det kan godt være de ikke umiddelbart vil benytte sig af det, men alene det at du er villig til at bakke dine påstande op højner troværdigheden.
     
  • #3: Vis at der findes en virkelig virksomhed bag din shop.
    Den nemmeste måde er at liste en fysisk adresse tydeligt, evt. i footeren af hver af dine sider.
     
    Vis også gerne billeder af dit kontor/virksomhed, og list eventuelle organisationer du er medlem af.
     
  • #4: Fremhæv din ekspertise.
    Er der eksperter inden for dit fagområde i din virksomhed?
    Bliver du ofte referreret som ekspert af andre virksomheder eller medier?
    Hvad er det der skiller dig ud i forhold til alle de andre?
     
    Sørg for at fremhæve det i dit indhold, og link gerne til hvor man kan læse mere om det (jf. #2). Men link ikke til et site, der har troværdighedsproblemer. Det kan have en afsmittende effekt.
     
  • #5: Vis at ærlige og tillidsfolk står bag din webshop.
    Sørg først for at vise at der er virkelige personer bag din shop.
    Forsøg dernæst at udstille dem som tillidsvækkende og troværdige personer.

    Det kan f.eks. gøres ved at vise fotos af de enkelte personer, med en kort beskrivelse af deres kompetencer, hobbies osv. Dette er med til at sætte et ansigt på din virksomhed.
     
  • #6: Gør det nemt at komme i kontakt med dig.
    Sørg for at vise en fysisk adresse tydeligt, sammen med telefonnummer og e-mail adresse.
     
    Mange viser et telefonnummer klart og tydeligt på hver eneste side. Ikke fordi man vil opfordre folk til at ringe, men fordi det indgyder tillid at brugeren ved man altid kan ringe for at få hjælp.
     
  • #7: Gør din shop nem at bruge - og brugbar.
    Så snart en shop begynder at blive besværlig at bruge, så daler tilliden til at du kan finde ud af at rådgive brugeren ordentligt. Og har brugeren problemer med at opnå sin mål, så stiger sandsynligheden for at vedkommende opgiver gevaldigt.
     
    Sørg for at din shop opfylder din kundegruppes behov og mål, og ikke din virksomheds.
     
  • #8: Opdater dit indhold ofte.
    - Eller vis i det mindste at du har gennemgået det for nylig. Gamle informationer er ikke nær så troværdige som nye.
     
  • #9: Forsøg at holde igen med tilbud og reklamer.
    "Content is King" siger man, og brugerne gennemskuer reklamebudskaber med det samme. Så snart en bruger opdager at man forsøger at lokke ham til at købe noget med smart marketingsprog, så daler troværdigheden øjeblikkeligt.

    Vil du absolut have reklamer på dit site, så sørg for tydeligt at adskille dem fra indholdet.
     
  • #10: Undgå alle fejl, selv de små.
    Stavefejl, designfejl, links der ikke virker osv. osv. Alle disse småting skader troværdigheden langt mere end du umiddelbart tror.

Tipsene er ikke prioriteret i nogen bestemt rækkefølge, de er sådan set allesammen vigtige.

Har du erfaringer, eller problemer, med at opbygge tillid online?

Så læg endelig en kommentar herunder. Så ved jeg om jeg skal gå dybere med nogen af punkterne i en fremtidig artikel. Hvis du vil have et par praktiske eksempler også kan jeg anbefale nedenstående 7 minuters screencast.

Links

Kunne du lide denne blog post?
 
Så giv mig mægtigt gerne en +1, så jeg ved at jeg skal skrive mere af denne slags. Eller læg en kommentar herunder, så jeg ved om det jeg skriver er godt / skidt.
8 kommentarer
 God artikel. Fin "tjekliste" man kan løbe igennem, når man skal bygge en shop op.

Forresten skriver du:
"Man handler simpelthen ikke med nogen man stoler på."
Der mangler vist lige er "ikke" :)
Bare til orientering...
Kim Andersen , den 10. marts 2008 21:52:10
.
 Haha!
Godt spottet, Kim. Giver en lidt anden, utilsigtet mening :-)
Søren Sprogø , den 11. marts 2008 09:06:34
.
 Rigtig god læsning. Fik da lige lidt ideer til nogle rettelser. Mange tak for indlægget.

Mvh
Morten
Morten , den 6. januar 2010 18:55:51
.
 Rigtig gode tips. Jeg har bare et enkelt spørgsmål eller kommentar: Eftersom jeg har en web-shop og ikke en fysisk butik, har jeg ikke lyst til at oplyse adressen. Idet jeg ikke gider at have folk til at dukke op på min privatadresse. Derfor vil jeg nedstemme det med adresse-oplysningen.
Anna Christensen , den 18. marts 2010 06:57:31
.
 @Anna: Så vidt jeg husker, så er det en del af PBS' betingelser for at godkende en netbutik, at man klart og tydeligt oplyser en adresse.

Desuden kan kunder godt lide at der er en fysisk adresse de kan dukke op på, hvis noget går helt galt (f.eks. hvis butikken snyder dig). Men det er langtfra det samme som at folk rent faktisk gør det.

Jeg kender flere butikker, der har oprettet butik eller showroom, udelukkende for at have noget at vise frem på hjemmesiden. Men at det er ekstremt sjældent at der rent faktisk dukker nogen op i butikken.

Som artiklens titel nævner, så handler det om Tillid & Troværdighed. Og man har som kunde uendeligt mere tillid til en butik, hvor man kan se at der er mennesker bag, end en butik, som ser ud som om den forsøger at skjule noget.
Søren Sprogø , den 18. marts 2010 09:30:06
.
Kommentar-muligheder er desværre midlertidigt slået fra. Der kommer simpelthen for meget spam ind.
Bemærk: Dit website link i kommentarer har NOFOLLOW. Det betyder det ikke har nogen SEO-mæssig værdi, så du kan lige så godt angive dit rigtige navn og et relevant link. Kommentarer, der bryder med dette, vil blive slettet øjeblikkeligt.
 
Det du indtaster som navn, e-mail og website vil desuden blive gemt i en cookie i din browser, så det er nemmere for dig næste gang du vil skrive en kommentar. Det er desværre ikke muligt at frabede sig dette.
 
Om mig
Jeg er en pragmatisk midtjyde med mere end 20 års erfaring i IT-branchen, de sidste 10 med alt inden for eCommerce.
Se hvad jeg kan gøre for dig
Eller se min referenceliste
 
Nyhedsbrev
Få besked per mail, når der er nye posts her på bloggen
 
Tilmeld nyhedsbrev
 
Samtidigt får du en mail med de bedste indlæg, så du ikke behøver at vente på guldkorn.
 
Få det som RSS feed     RSS feed
Få også kommentarer, sitemap
Kategorier
 
Søg
Jeg anbefaler
Rapporten over alle rapporter anno 2012, vinder af SEMaward 2012
 
Rapporten over alle rapporter anno 2012, vinder af SEMaward 2012
 
GA tricks: Skaffer mine kampagner nye eller gamle kunder? vinder af SEMaward 2011
 
Google Analytics rapporten over alle rapporter, vinder af SEMaward 2010
Afdeling 18 Søren Sprogø E-commerce Guru work Grønnegade 3, st. tv. 8600 Silkeborg Danmark work 26727404 56.165787 9.537120 Søren Sprogø Cookies