Milepæl nået, min første Adsense indkomst
En milepæl er nået, siden jeg for snart et år siden startede med at blogge:
Jeg har netop modtaget min første Google Adsense check!
Så tak til alle jer, der har læst med i årets løb. Og især tak til jer, der har fundet en annonce, der var spændende nok til at klikke på.
Beløbet er på 687 kr., så ikke helt på højde med visse andre. Og det er langt fra nok til at dække de faste omkostninger server, domæner osv., men det varmer da i denne kolde juletid.
Dog må jeg hellere lige krybe til korset: Jeg har en lille hobby, der populært kaldes "Monetizing". Dvs. at fabrikere websites, der har som det primære formål at score annoncekroner. Enten via Adsense eller diverse Affiliate Marketing aftaler.
Jeg har en 10-11 stykker af disse sites, der mere eller mindre står og passer sig selv, og de står for 54% af indtægterne. Andelen er dog kraftigt stigende, da næsten alle sitene blev fabrikkeret her i sommers, og de er først lige begynde at ranke ordentligt i søgemaskinerne.
Målet for 2009: At få dækket samtlige af mine hosting-omkostninger.
Tillykke med første hug... Adsense-dollars er så fantastiske. Det er som at eje et mønt-vaskeri eller modtage CODA-penge. Arbejdet er gjort - nu skal der bare høstes.
Håber, de andre sider begynder at kaste endnu mere af sig.
...Men når det nu er første gang, så er det da rart at få noget rent fysisk :-)
Det er ikke så sjovt at tage et billede af et kontoudtog og poste. Ihvert fald ikke mit for tiden, det er godt nok en deprimerende omgang.
Jeg har kørt med AdSense cirka et års tid og min konto siger $31 dollars, så der er over 2 år til jeg får udbetalt reklame-millionerne :)
Jeg går selv med tanken om at gå igang med lidt monetizing, da jeg godt kunne tænke mig at prøve kræfter med bl.a. AdSense og andre former for affiliate marketing...
I stedet lod jeg være med at hæve den, og tilmeldt mig bankoverførsel hos Google i stedet.
Efter et halvt år har Google konstateret, at checken ikke er blevet hævet, og har overført pengene i stedet.
Så vupti - har du både en fysisk check som et sjovt minde og penge på kontoen. Det kræver bare lige, at du venter 6 måneder.
Monetizing er en sjov sportsgren, som jeg også selv dyrker. Mit 2009-mål er at nå 100$ om dagen i Adsense næste år ved denne tid. Hvis jeg altså ikke skifter hest midt i vadestedet og prøver at lægge lidt mere seriøs indsats på affiliate-fronten.
Det bliver spændende at se, hvad dine sites kan kaste af sig fremadrettet, hvis de først lige er begyndt at tiltrække besøgende fra søgemaskinerne. Held og lykke med det.
Jeg ligger lunt mellem 50 og 100 af dem om dagen og forsøger at finde på hvordan jeg får lavet det næste ordentlige løft uden at spænde buen mere end hvad den kan holde til.
Det er simpelthen en super fed måde at arbejde på - som at så frugttræer og så høste igen og igen.
Problemet er bare at man aldrig kan vide sig sikker på den slags uanset hvor forsigtig og korrekt man er.
Jeg skal ikke ud og bygge 100 små sider, som skal trække en dollar hver. Det bliver for hårdt arbejde, tror jeg.
I stedet satser jeg på en håndfuld større sider, som skal trække størstedelen af læsset.(suppleret af en mindre stak sites af de små).
Tidligere har jeg med en temaside for et aktuelt emne rundet 50$ om dagen for blot den ene side, så jeg er optimist.
Tillykke med indtægten - det skal nok blive en god forretning :)
Glædelig Jul!
Men Joel Comm(The AdSense expert), har lavet en bog (2xx) sider. Den er blevet gratis, men stadig meget mere værd!
Du kan finde den på adsensesecrets.com!
Godt nytår!

